Passioneret designer med stærkt bagkatalog

Pernille Vedel Anderson går altid rundt i huset med sin store A3-tegneblok og tusch. Hun er vores nye Art Director. Og hun elsker at lave skitser. At visualisere tanker og ideer til digitale designløsninger, der understøtter hele brugerrejsen på digitale platforme.

Hun har en god håndfuld år som digital designer i baggagen med fra bureauverdenen. En ballast og erfaring, som nu kommer vores kunder til gode i form af kreative indspark og løsninger. Og så har Pernille tilmed en uddannelse som Sales Advisor, der har givet hende et stærkt afsæt for at tænke kundeadfærd og salg ind i hendes design- og UX-arbejde.

Nu kommer hun til at udfordre vores kunder og alle tech- og dataspecialisterne her hos NexusOne. Hun vil kæmpe for det gode design, som en afgørende detalje i den fuldendte digitale løsning.

At hun allerede nu er blevet en værdsat kollega, skyldes ikke kun de skarpe faglige pointer rundt om mødebordet. Hendes sociale gen er stort, og hun kan slet ikke lade være med at bidrage stort til vores mange fælles og sociale aktiviteter.

Væk fra job, kolleger og Esplanaden møder du måske Pernille på kunstudstillinger, på en gå- eller sejltur i naturen og gerne med sin tegneblok i hånden, hvor hun laver skitser og malerier.

Stort velkommen til Pernille.

Kom et skridt foran alle andre

Sign up til vores nyhedsbrev.

Sign up for at modtage kommunikation fra NexusOne. Ved at tilmelde dig bekræfter du, at du har læst og accepterer vores privatlivspolitik