Nyuddannet konsulent

Ansøg

villy@nexusone.dk

Ansøgningsfrist

Løbende samtaler og ansættelse

Spørgsmål?

Partner Villy Gravengaard

+45 2085 9390

villy@nexusone.dk

Vi søger nyuddannede på kandidatniveau, der brænder for en karriere i konsulentbranchen i en travlt og omskiftelig hverdag.

Hvad forventer vi af dig?

Du er ved at afslutte - eller har netop afsluttet - en uddannelse på kandidatniveau, hvor IT, teknologi og data har været en del af din uddannelse. Vi forestiller os, at du fx har afsluttet, eller er ved at afslutte cand.merc med fokus på data, information management, finans e.l. Det kan også være, at du kommer fra KU, ITU eller DTU og har en uddannelse, som både adresserer de tekniske og forretningsmæssige aspekter. Eller du kan have afsluttet en kandidatuddannelse, hvor både marketing og teknologi har været omdrejningspunkterne. Vi forventer, at du har gennemført din uddannelse blandt den bedste del af din årgang.

Som person er du initiativrig, nysgerrig men også ydmyg i din tilgang til opgaverne. Du trives med mange kontaktflader – både mod kunder og internt i organisationen. Du kan se dig selv i konsulentrollen, hvor opgaverne er omskiftelige, deadlines er hyppige og forventningerne er store til dig – både fra vores kunder og fra dine kommende kollegaer. Du kan se dig selv i spændingsfeltet mellem forretningsrådgivning, teknologi og data.

Hvorfor NexusOne?

NexusOne tilbyder dig en stejl læringskurve, hvor du bliver teamet op med nogle af de bedste på deres felt, og du kommer til at blive en del af projekter hos nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder. Vi sørger for at klæde dig på til opgaven – både via uddannelse og via vores interne tiltag. Ydermere, får du naturligvis mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier.

Vi er et team af erfarne IT- og forretningskonsulenter, hvor faglig kvalitet, ærlighed og passion for vores kunders virksomheder, er helt central. Vi er på en solid vækstrejse, og her har du muligheder for at være med næsten fra start. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside og på vores LinkedInprofil.

Vi bor i hjertet af København, tæt på Metro og S-tog. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og bonus, når der ydes en ekstra indsats. Vi får en god frokost hver dag, og om fredagen ønsker vi god weekend i vores fredagsbar til tonerne fra vores hus-DJ.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning. Vi ser gerne, den indeholder et beskrivende CV og kopi af dine eksamensbeviser.