Martech konsulent

Ansøg

villy@nexusone.dk

Ansøgningsfrist

Løbende ansættelse

Spørgsmål?

Partner Villy Gravengaard

+45 2085 9390

villy@nexusone.dk

 

Senior Martech Arkitekt Bo Reenberg

+45 6167 6121

bo@nexusone.dk

Vi har rigtig travlt med spændende MarTech kundeopgaver og søger flere nye kollegaer, der har nogle års erfaring med Marketing Automation – fx på Agillics Marketing Automation platform eller en lignende Enterprise platform. Vi leverer typisk større platformsløsninger, hvor marketing automation er helt central og en afgørende del for vores kunders forretningsmæssige succes. Vores kunder ønsker at kommunikere personligt og individuelt til deres kunder – uanset om de fokuserer på B2B eller B2C. Vi leverer kommunikationsløsninger, der bl.a. eksekverer på e-mail, web, app og SoMe. Du kommer til arbejde med nogle af branchens dygtigste konsulenter – både tekniske og forretningskonsulenter.

Dine kompetencer

Du er hjemmevant, når det bl.a. drejer sig om:

  • Opsætning af flows med individuel og segmenteret content
  • Opbygning af marketing datamodeller
  • HTML og CSS, udvikling af templates bl.a. til e-mail
  • Opsætning af segmenteringer, filtre og lignende
  • Behovsafklaringer hos kunderne og generel forretningsmæssig sparring

Vi søger profiler, som trives med omskiftelige opgaver, flere parallelle kundeprojekter og en hverdag hvor to dage ikke er ens. Du har øje for detaljer, en passion for komplekse løsninger og evner også at omsætte tekniske løsninger til at imødekomme de forretningsmæssige krav. Vi stiller høje krav til kvalitet – både ift. det du leverer som konsulent hos os og også ift. de løsninger vi leverer til kunden. Vi springer ikke over, hvor gærdet er lavest, men sætter baren høj for både os selv og vore kunder – vi tænker langsigtet.

Vi ser gerne, at du er initiativrig, nysgerrig men også ydmyg i forhold til kunder og kollegaer. Du er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt. Du trives med mange kontaktflader, både mod kunder og internt hos os. Og så er det vigtigt at du er allerede en vellidt kollega i dit nuværende job.

Hvorfor NexusOne?

NexusOne tilbyder dig en stejl læringskurve, hvor du bliver teamet op med nogle af de bedste på deres felt, og du kommer til at blive en del af projekter hos nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder. Vi sørger for at klæde dig på til opgaven – både via uddannelse og via vores interne tiltag. Ydermere, får du naturligvis mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier.

Vi er et team af erfarne IT- og forretningskonsulenter, hvor faglig kvalitet, ærlighed og passion for vores kunders virksomheder, er helt central. Vi er på en solid vækstrejse, og her har du muligheder for at være med næsten fra start. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside og på vores LinkedInprofil.

Vi bor i hjertet af København, tæt på Metro og S-tog. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og bonus, når der ydes en ekstra indsats. Vi får en god frokost hver dag, og om fredagen ønsker vi god weekend i vores fredagsbar til tonerne fra vores hus-DJ.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning. Vi ser gerne den indeholder et beskrivende CV og kopi af dine eksamensbeviser.