Vores nye People & Talent Specialist

Meliha er vores nye People & Talent Specialist, som skal hjælpe os med – fortsat – at finde og rekruttere de største talenter og stærkeste specialister. Og vi HAR brug for endnu flere skarpe NexusOne-kolleger, så vi kan blive ved med at være den bedste udgave af et konsulent- og it-hus, som går en ekstra mil for vores kunder.

Melihas stærke CV og mangeårige arbejde med HR og rekruttering – på alle niveauer – giver os nu også et løft på vores rekruttering og onboarding af alle. I mere end 10 år har hun arbejdet professionelt med rekruttering.

Hun er trådt ind på kontoret med en dejlig åbenhed og ærlig nysgerrighed, som vi alle sætter stor pris på, og vi er ikke i tvivl om, at hun også vil give alle nye kolleger en fabelagtig velkomst.

Hvis du møder Meliha med AirPods i ørerne, så er der en god chance for, at hun ENTEN går og lytter til et debatprogram på P1 ELLER en podcast om psykologi. Så hvis du tør – er Meliha altid klar på en god snak og diskussion om enten politik eller psykologi. To emner, der ligger højt på hendes interesseliste. Er du nysgerrig på NexusOne som arbejdsplads, kan du jo også ’bare’ tage en uforpligtende snak og kop kaffe med hende. Det er hun altid klar på.

Du vælger i øvrigt selv hvilket sprog, du vil tage snakken på. Meliha er nemlig vores sprog-haj. Intet mindre end 4 sprog mestrer hun til fulde – og nu har hun kastet sig over spansk som femtesprog.

Velkommen, Welcome, Willkommen, Dobro došla, Bienvenido a ti Meliha.

Kom et skridt foran alle andre

Sign up til vores nyhedsbrev.

Sign up for at modtage kommunikation fra NexusOne. Ved at tilmelde dig bekræfter du, at du har læst og accepterer vores privatlivspolitik