Velkommen til vores hyggeambassadør

25. marts 2022

 

Hun kalder sig selv for vores hyggeambassadør, og du er da heller ikke et sekund i tvivl, når du møder ind på kontoret. Altid bliver du mødt med et smil, når du hilser på Anni.

 

På en eller anden måde, så har Anni også en fornemmelse af, hvad vi har behov for i løbet af dagen. Det er ikke sjældent, at hun kommer og serverer en kaffe, et stykke frugt eller en sodavand, sekundet før man selv var på vej i køkkenet.

 

Det er en gave for både os og vores gæster, at vi har Anni med på NexusOne-holdet. Annis sociale intelligens er for ’sindssyg’ – for nu at citere en tidligere kollega. Og vi nikker anerkendende.

 

Hun kombinerer det bedste fra sin tid i henholdsvis detailhandlen og på Sct Josefs Skole i Roskilde, hvor hun både fungerede som hjælpelærer, pædagogmedhjælper og livredder! (vi har dog endnu til gode at se, hvor hurtigt Anni tilbagelægger 50 meter fri).

 

Én ting, holder vi dog Anni fra: it. Hun er på ingen måde digitalt indfødt, hvilket så til gengæld gør en snak med Anni til et dejligt frikvarter fra hverdagens opgaver i NexusOne.

Kom et skridt foran alle andre

Sign up til vores nyhedsbrev.

Sign up for at modtage kommunikation fra NexusOne. Ved at tilmelde dig bekræfter du, at du har læst og accepterer vores privatlivspolitik