;

Højtflyvende kundeklub, med brug af data i realtid

Kunde:

Air Greenland

AirGreenland.dk


Leverancer:

Konceptudvikling, Visuel identitet, UX/UI design, App development.


Kunderne er mobile

 

I nær fremtid vil Air Greenland møde hård konkurrence pga. liberalisering af markedet.

 

For at vinde denne konkurrence arbejder Air Greenland strategisk med dialog, kundeloyalitet og fastholdelse. Målet er at være passagerernes "Trusted Travel Partner”.

 

Med en live-opdateret app giver Air Greenland nu sine rejsende en ekstraordinær kundeoplevelse. Før, under og efter flyrejsen. Data og erfaringer fra godt et års drift danner et solidt grundlag for Air Greenland, som i 2020 har lanceret vers. 2.0 af deres Club Timmisa. Og dermed er flyselskabets kundeunivers og -oplevelser løftet til et nyt niveau og nye højder.

 

Resultatet er højere kundetilfredshed og flere relevante kontaktpunkter. Nøglen er data, der hentes og præsenteres i real tid, så kunden hele tiden har relevant og opdateret information tilgængelig. Med 60 forskellige Air Greenland-destinationer, siger det næsten sig selv, at det er en stor hjælp for den enkelte kunde ’kun’ at blive præsenteret for relevante og aktuelle informationer.

 

Uanset om det er afrejse- og ankomsttider, reservationer eller aktuelle tilbud om billeje eller overnatning, så får kunder hos Air Greenland løbende relevant og opdateret info via deres Club Timmisa app. Et konkret eksempel er notifikationen om telefonnumre på de lokale Taxa-selskaber i ankomst-byen. Club Timmisa er den rejsendes uundværlige rejsepartner.

"Fra et traditionelt set up med generiske nyhedsbreve har vi i dag flyttet vores kommunikation med kunderne til et helt andet niveau. Vi kan nu segmentere og skabe relevans for den enkelte, og vi kan målrette information, tilbud og services. Både før, under og efter rejsen."

Katja Vahl

Marketing og e-business manager

hos Air Greenland

Løsning og resultat

 

Løsningen hedder "Club Timmisa" – en datadrevet kundeklub i real tid og et fællesskab for de passagerer, der rejser til, fra og i Grønland. Her konsolideres data mellem forskellige traditionelt isolerede datakilder – Agillic, app, ERP, CRM, Amadeus billetsystem og andre specialsystemer. Her skabes forståelse og kendskab til Air Greenlands kunders ønsker og behov. Og der ageres proaktivt på data og indsigter.

 

Air Greenland har nu ét omnichannel-økosystem baseret på Azure med Agillic som eksekveringsmotor, hvor integration af data på tværs af kildesystemer gør det muligt at målrette individualiseret content. 

Hold dig opdateret om aktuelle events og nyheder - Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Sign up for at modtage kommunikation fra Nexus Ambition. Ved at tilmelde dig bekræfter du, at du har læst og accepterer vores privatlivspolitik