
Konsulent med fokus på backend-udvikling
Vi har glædet os til at præsentere Mikkel, der netop er tiltrådt som konsulent, og som bærer en tung kuffert med kompetencer med ind på kontoret.
Med en god håndfuld års erfaring som lead-udvikler, teamleder og stærke Umbraco-skills er han gået direkte ind på NexusOne-holdet.
Mikkels fokus som konsulent i NexusOne bliver backend-udvikling. Men med sin brede erfaring har han allerede bidraget med blandt andet SEO-input og som fullstack- og ren frontend-udvikler.
Der er ingen tvivl om, at han er en ægte holdspiller, som elsker at løse komplekse opgaver og levere sin del af ’pakken’ videre til det øvrige team, så den er nem og enkel at gå til.
I det hele taget er Mikkel god til at rydde forhindringer af vejen. I fritiden er han – foruden en habil fodboldspiller i Måløv Boldklub – også en garvet OCR-løber. Og så spørger du måske hvad OCR står for: Obstacle Course Race. Et OCR-løb er 5 kilometer eller mere og med op mod 50 forhindringer på ruten.
Vi tager hatten af – og byder Mikkel velkommen (og noterer os i øvrigt med glæde, at han er utålmodig og ikke synes det kan gå hurtigt nok med at få corona-dynen trukket væk og arrangeret den næste fredagsbar og sociale arrangement).
Kom et skridt foran alle andre
Sign up til vores nyhedsbrev.
Tak for din interesse i NexusOne. Vi glæder os til at dele mere af vores verden med dig, og via vores nyhedsbreve levere inspiration til, hvordan du kommer et digitalt skridt foran alle de andre.